Fast bolig i sommerhus

På hjemmesiden borger.dk-Sommerhus kan du læse om reglerne om fast ophold i sommerhus. Fra hjemmesiden (december 2017) følgende:

Hvornår må man bo i sommerhus hele året?

Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder et af disse krav:

  • Du har ejet dit sommerhus i ét år og er enten førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse eller over 60 år og gået på pension.
  • Du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde.
  • Du har fået dispensation af kommunen, hvor sommerhuset ligger i.

Hvem kan få dispensation?

Kommunen, hvor sommerhuset ligger, kan i særlige tilfælde give dig tilladelse til at bo i dit sommerhus hele året. Det gælder for:

  • Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og andre virksomheder, når det er nødvendigt for virksomhedens drift.
  • Personer, der fejlagtigt har fået oplyst af kommunen, at de kunne bo lovligt i sommerhuset hele året, da de købte ejendommen.
  • Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan få en rimelig tilværelse i sommerhuset.

Skal jeg søge om tilladelse?

Hvis du opfylder et af kravene for helårsbeboelse, skal du ikke søge kommunen om at bruge dit sommerhus som helårsbolig.

Du er derfor selv ansvarlig for at vurdere, om forfatningen på sommerhuset gør det egnet til helårsbeboelse. Det gælder fx i forhold til husets sundhed og sikkerhed.

Det betyder også, at du ikke har ret til erstatning, hvis sommerhuset på et senere tidspunkt erklæres uegnet til helårsbeboelse.

Husk altid at undersøge reglerne på det tidspunkt, du overvejer muligheden for at bo i dit sommerhus hele året!

 

grundejer.fyrmarken@gmail.com

 

www.fyrmarken-sivbjerg.dk