12.2.2022
Stormen Malik
Stormen Malik blæste i weekenden 29.-30.1.22 ind over Danmark. Stormen havde vindstød af orkanstyrke og ramte kysten på Holmsland Klit hårdt.
Når man ser billederne nedenfor kan man undre sig over, at Kystdirektoratet for ca. et år siden udtalte:
“Nr. Lyngvig er således sikret mod en 100 års storm, uden at det er nødvendigt at udføre kystbeskyttelse i form af fodring. Det er årsagen til, at der ikke er en målsætning om standsning af kysttilbagerykningen på jeres strækning.”
Billederne her er taget den 11.2.22 nord for Lyngvig Fyr, bl.a. ved nedgang C68:
4.3.2021
Kystplanlægger
Kystdirektoratet har udarbejdet en landsdækkende kortlægning af risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen.
Se hjemmesiden kystplanlægger.dk.
19.2.2021
Kystdirektoratet
“Nr. Lyngvig er således sikret mod en 100 års storm, uden at det er nødvendigt at udføre kystbeskyttelse i form af fodring. Det er årsagen til, at der ikke er en målsætning om standsning af kysttilbagerykningen på jeres strækning.”
Jeg har skrevet til Kystdirektoratet om kystsikring ved Lyngvig, og citatet ovenfor er Kystdirektoratets afsluttende bemærkning i en længere svarmail.
Du kan i vedlagte bilag læse min mail til Kystdirektoratet og Kystdirektoratets svar. Desuden er der et bilag med to kort, som viser den sikkerhedsbredde, dvs. afstanden mellem sikkerhedslinjen og den operative sikkerhedslinje, som er omtalt i Kystdirektoratets svar. Om afstanden mellem de to sikkerhedslinjer skriver Kystdirektoratet:
“Den mindste afstand mellem sikkerhedslinjen og den operative sikkerhedslinje er ca. 230 m ved Holmsland Klitvej. Der er således meget stor overskydende sikkerhed mod oversvømmelse eller erosionsskader på huse. En storm skal altså tage 40 + 230 = 270 m af klitten, før jeres område er truet.”‘
Så vi kan være helt trygge!
Ole Andersen
13.3.2020
Kystsikring – Ny aftale fordobler midler til at beskytte Danmarks mest udsatte kyster
Derfor bliver der nu skruet markant op for indsatsen i nye femårige fællesaftaler mellem staten og en række kommuner. Her bliver midlerne til kystbeskyttelse fordoblet.
Aftalerne løber frem til 2024 og dækker den 110 km lange strækning mellem Lodbjerg og Nymindegab samt tre mindre strækninger ved Skagen, Lønstrup og Blåvand.
Desværre viser Kystdirektoratets målinger, at der stort set ikke sker tilbagerykning af kysten ved Nr. Lyngvig Nord! Af de indgåede aftaler fremgår bl.a. dette:
“På de ni delstrækninger med lyseblå markering (se figur 5.1. nedenfor) planlægges der ikke gennemført kystfodring, da der ikke inden for overskuelig tid vil være erosions- eller over-svømmelsesrisiko for huse og infrastruktur.” Kyststrækningen ved Nr. Lyngvig er en af de ni lyseblå markeringer, så der planlægges altså ikke kystsikring/kystfordring her!
Grundejerforeningen deltager her i foråret 2020 i klitsyn sammen med Naturstyrelsen.
Møde om kystsikring 28. november 2018
Kystdirektoratet inviterede til møde om kystsikring den 28. november 2018.
Mødet fandt sted på baggrund af “Debatoplæg-Kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg – Nymindegab”, som Kystdirektoratet har udsendt.
Mødet var en del af en idefase, som havde til formål at informere om den planlagte kystsikring og invitere til at indsende ideer.
Kystdirektoratet havde som oplæg til mødet stillet tre spørgsmål:’
- Hvilke forhold skal myndighederne efter din opfattelse være opmærksom på i vurderingen?
- Er der særlige forhold omkring din ejendom eller virksomhed, som du mener kan have betydning for kystbeskyttelsen?
- Hvilke konkrete hensyn til befolkning, landskab og natur bør indgå i planlægningen og udførelsen af kystbeskyttelsen?
Kystdirektoratet havde forud for mødet udsendt disse to bilag:
Debatfolder-lodbjerg-nymindegab-16_11_2018
Ansoegning-lodbjerg-nymindegab
Moderne kystbeskyttelse – ifølge Kystdirektoratet
Moderne kystbeskyttelse på Vestkysten består primært af sandfodring. Der hvor naturen selv fjerner sand langs kysten, og hvor vi ønsker at bibeholde den nuværende kystlinje, pumper vi store mængder sand ind på kysten og revler. På den måde spiser havet af dette sand og ikke af stranden og klitterne. Denne metode har været anvendt siden 1980’erne og vil også blive anvendt som kystbeskyttelse her. Desuden vil høfderne blive vedligeholdt og klitterne sandflugtsdæmpet ved at plante hjælme.
På Kystdirektoratets hjemmeside kan du læse om kystbeskyttelse på Vestkysten: kysterne/vestkysten-generelt.
Kystanalyse
Kystanalysen blev igangsat i efteråret 2014. Kystanalysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Se nærmere om kystanalysen på Kystdirektoratets hjemmeside: kysterne/kystanalyse.
Sandfodring af stranden/kysten ved Lyngvig Fyr
I pressen kunne man primo 2017 læse, at man har påbegyndt sandfordring af stranden/kysten ud for Årgab. Derfor spurgte vi i marts 2017 Kystdirektoratet, hvornår turen kommer til stranden/kysten ud for Lyngvig Fyr. Kystdirektoratet svarer:
“Lyngvig Fyr ligger på strækningen Lodbjerg-Nymindegab, hvor der er en fællesaftale mellem staten og kystkommunerne om kystbeskyttelse. Den nuværende aftale for 2014-18 har en økonomisk ramme på 85,8 mio. kr. pr. år.
Inden for denne økonomiske ramme er der aftalt en målsætning for kystudviklingen på strækningen. Strækninger, hvor huse og infrastruktur er i fare for erosion, og hvor der er fare for klitgennembrud under storm med oversvømmelse til følge, er prioriteret, så målsætningen her er standsning og reduktion af kysttilbagerykningen. Derfor fodres der på disse strækninger.
Ved Nr. Lyngvig er der ingen huse, der er i erosionsfare. Samtidig er klitten høj og bred, så der er ikke fare for gennembrud under storm. Ud fra førnævnte prioritering er der derfor ikke behov for at standse kysttilbagerykningen ved Nr. Lyngvig, og der fodres derfor ikke”.
Kommunerne overtager kompetencen i kystbeskyttelsessager
Advokatfirmaet Bech-Bruun skriver på sin hjemmeside:
“En ny aftale mellem regeringen og Kommunerens Landsforening indgået den 1. juni 2017 betyder, at kommunerne overtager opgaven med at afgøre kystbeskyttelsessager fra staten. Den nye aftale giver samtidig mulighed for mere hård kystsikring.
Den indgåede aftale skal sikre, at det bliver hurtigere og mere simpelt for kommunerne at gennemføre store fælles kystbeskyttelsesprojekter.
Fremover er det den lokale kommune, der skal vurdere kystbeskyttelsessager, og give tilladelse til store fælles kystbeskyttelsesprojekter.
Derudover bliver der i højere grad end hidtil åbnet op for at anvende hård kystbeskyttelse, og i de store fælles projekter vil der også blive fjernet en række restriktioner for, hvornår man kan få tilladelse til at kystbeskytte.
Helhedsløsninger
Aftalen sikrer en såkaldte ’One Stop Shop’-løsning, hvor kommunerne – i stedet for Kystdirektoratet – bliver den eneste indgang for helhedsløsninger på kystbeskyttelsesområdet. Helhedsløsninger er samlede store løsninger, der beskytter flere grundejere.
Hertil kommer, at aftalen også fjerner den såkaldte 25-års regel, der har betydet, at borgere har fået afslag på kystbeskyttelse, hvis der ikke er et umiddelbart behov inden for de næste 25 år.
Aftalen indeholder bl.a. følgende hovedelementer:
- Beslutningskompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne.
- Kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse ændres, så der bliver øget mulighed for hård kystbeskyttelse uden kompenserende sandfodring på strækninger, der i forvejen er intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse.
- Der udvikles en række vejledende standardiserede bidragsfordelingsmodeller til brug for kommunernes afgørelse om, hvilke ejere af fast ejendom der skal finansiere et konkret kyst-beskyttelsesprojekt.
- Der udarbejdes en vejledning om tekniske kystbeskyttelsesmetoder til kommuner og grundejere, bl.a. som følge af ændringen af kystbeskyttelsesloven.
- Regeringen vil udarbejde en vejledning for byggeri, som opføres i kystnære områder. Vejledningen vil beskrive hvilke forhold, som bygherren bør overveje ved opførelsen af byggeri for at sikre sig mod vandstandsstigninger og stormflod.
- Lovforslaget fremsættes i flere tempi, hvor første del om ændring af kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse fremsættes til efteråret.
- Regeringen og KL er enige om at drøfte medfinansieringsreglerne for kommunale klimaprojekter til håndtering af regnvand, når resultaterne af analyserne i forsyningsstrategien foreligger primo 2018.”
