Lystfiskeri

Der er rigtig mange muligheder for at komme ud at fiske, når du er i sommerhus i Fyrmarken-Sivbjerg:

  • Put & Take
  • Havfiskeri
  • Ringkøbing Fjord
  • Skjern Å

Put & Take

Tæt på Fyrmarken-Sivbjerg er der Put & Take søer. Her er der gode muligheder for at få en regnbue- eller bækørred på krogen, og forholdene er familievenlige. Også den erfarne lystfisker finder udfordringer i Put & Take søerne.

Den nærmeste Put & Take sø er:

Se nærmere her: Klegod Fiskesø.

Følgende er hentet i “Ringkøbing Fjord Rundt 2017”:

“Kast snøren ud og fang – lykken?

Havfiskeri

Tag med en fiskekutter ud på havet, hiv fisk i land fra molerne i Hvide Sande, eller kast snøren ud fra stranden. Uanset hvor du fisker, gemmer Vesterhavet på et væld af friske spisefisk. Torsk, rødspætter, pigvar, sild og hornfisk er en lille håndfuld af de smagfulde fisk, der bider på krogen. I sommermånederne trække store stimer af makreller mod land.

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord byder på et væld af glimrende fiskesteder. I Hvide Sande er april og maj højsæson for sildefiskeri. Så snart de første sildestimer svømmer ind i fjorden fra havet, er der rift om fiskepladserne omkring Slusen.

Skjern Å

Drømmer du om at fange en kæmpe laks, skal fisketuren gå til Skjern Å. Her elver den ombejlede Skjern-Å-laks, der kan nå en vægt på over 20 kilo. Havørreder er en anden eftertragtet fisk, du kan fange i den snoede vestjyske å.”

 

 

 

 

 

grundejer.fyrmarken@gmail.com

www.fyrmarken-sivbjerg.dk