Stauning Whisky

Stauning Whisky – en eksklusiv lokal whisky

Stauning Whisky´s hjemmeside: Stauning Whisky.

Stauning Whisky´s historie – kort fortalt (Kilde: Stauning Whisky´s hjemmeside)

Stauning Whisky´en er fra starten i 2005 blevet produceret i Stauning øst for Ringkøbing Fjord.

I 2005 mødtes 13 personer for at drøfte produktion af whisky – i første omgang på hobbyplan. De ni personer blev enige om at give projektet en chance.

Blandt de ni var der en slagter, som tilbød at omdanne et gammelt slagterhus i Stauning til et mini-destilleri, og i efteråret 2005 gik man i gang med at skabe et destilleri.

I efteråret 2006 havde man de første flasker klar, og med bævende hjerte fik man en whiskyanmelder til at smage på whiskyen. Hans kommentar var:

”Folk, der elsker røget whisky, vil slå deres egen mor ihjel for at få fat i sådan en flaske her. Dette kan gå hen og blive noget af den bedste røgede whisky i verden, hvis I fortsætter jeres udvikling!”

Slagteriet blev hurtigt for lille til whiskyproduktionen, og i november 2007 købte Stauning Whisky en gård et par kilometer uden for Stauning. I maj 2009 var gården endelig klar til at huse whiskyproduktion, og i 2011 blev de første flasker tappet.

I december 2015 underskrev Stauning Whisky en aftale med Diageo og Distill Ventures, som gjorde det muligt at arbejde for en udvidelse af Stauning Whisky. Aftalen har gjort det muligt at udvide destilleriet i Stauning med 4000 m2, som blev taget i brug sommeren 2018.

Målet er, at der ude i fremtiden skal produceres 900.000 liter Stauning Whisky – årligt! – i Stauning!

Besøg Stauning Whisky

På Stauning Whisky´s hjemmeside kan du læse om mulighederne for at besøge destilleriet. Et besøg/rundvisning beskrives således:

”En unik oplevelse for alle sanser. Oplev lyden, duftene og atmosfæren i et whiskydestilleri, hvor du kan komme helt tæt på alle dele af produktionen. Hør historien om det danske whiskyeventyr på en guidet tur, hvor du også kan smage på whiskyen.”

 

grundejer.fyrmarken@gmail.com

 

www.fyrmarken-sivbjerg.dk